Vejledning

Find jeres ønskede brandprofil

Analysen viser, hvor jeres brand står i dag. De næste fire værktøjer hjælper jer med at definere, hvor I gerne vil hen. Position, arketype, Tone-of-Voice og kernefortælling er strategiske valg, ikke noget der kan udledes automatisk – og det er jer, der skal tage stilling til dem.

Rækkefølge

Brug dem i sammenhæng

Hvert trin bygger på det forrige, så vi anbefaler at gennemføre dem i rækkefølgen Positionering → Arketype → Tone-of-Voice → Story. Har I sat en position som ønsket, arbejder alle tre efterfølgende trin ud fra den. I kan også arbejde med dem enkeltvis, men resultatet bliver stærkest når de hænger sammen.

Mine resultater

Kør så mange gange I vil

Resultaterne gemmes som udkast under "Mine resultater" på hver finder-side. I vælger selv hvornår et resultat skal sættes som jeres gældende, ønskede profil – det kræver et eksplicit klik på "Sæt som ønsket".

Gruppeøvelse

Inviter kolleger

Værktøjerne er designet til at kunne gennemføres som en gruppeøvelse. Klik på "Start gruppesession" for at invitere kolleger eller eksterne interessenter – med eller uden dine egne svar, og med eller uden en solo-kørsel først. I ser, hvor I er enige – og hvor I ikke er det. Uenighed er ofte den vigtigste indsigt.

Samlet rapport

Brandfundamentet i ét dokument

Når I har sat resultater som ønskede, kan I trække én samlet rapport over det ønskede brand under Assistenter → Samlet rapport. Rapporten samler de fastlagte resultater og kan suppleres med en tværgående sammenhængsvurdering: modellen væver de fire dele sammen og peger ærligt på spændinger, for eksempel en autoritativ arketype mod en uformel tone. Rapporten kan gemmes undervejs – med to, tre eller alle fire resultater – så I kan følge fundamentet, efterhånden som det bliver fastlagt.

Hvad er det ikke

Strategiske valg – ikke udledning

Analysedelen måler, hvad jeres brand er i dag. Assistenterne definerer, hvad I ønsker det skal være. Det er to forskellige spørgsmål – og begge kræver et svar for at I kan arbejde strategisk med gabet imellem dem.

Fra ønsket profil til handling

Hvad sker der, når I sætter noget som ønsket?

Når I klikker "Sæt som ønsket" på et Finder-resultat, gemmes det som jeres ønskede brandprofil. Systemet sammenholder det med jeres seneste analyse og kan – hvis der er forskel – tilbyde konkrete anbefalinger der adresserer gabet.

Positioning Finder

Når I sætter en position som ønsket, indgår den i analysens afstandsblok: den position, analysen aflæser i markedet, holdes op mod jeres ønskede referenceramme og differentiering. De øvrige Findere arbejder desuden ud fra positionen, når I kører dem.

Arketype Finder

Når I sætter en arketype som ønsket, spørger systemet om I vil have anbefalinger der hjælper jeres brand med at bevæge sig mod den ønskede arketype. I kan sige ja eller "ikke nu" – muligheden forsvinder ikke.

Tone-of-Voice Finder

Samme logik som arketype: er der forskel på jeres nuværende Tone-of-Voice og det I netop har sat som ønsket, tilbydes I supplerende anbefalinger der adresserer gap'et specifikt.

Story Finder

Kernefortællingen er per definition ny – her er der ikke et gap at beregne, men en konkret næste handling: systemet opretter automatisk en anbefaling om at implementere jeres nye kernefortælling på tværs af touchpoints.

Hvad er et gap?

Afstanden mellem as-is og to-be

Analysen kortlægger jeres brand som det er i dag – position i markedet, arketypisk profil, Tone-of-Voice, narrativ. Finder-suiten fastlægger, hvad I ønsker det skal være. Gabet imellem de to er udgangspunktet for de mest strategisk relevante anbefalinger I kan få.

Ikke nu

Muligheden forsvinder ikke

Hvis I afviser dialogen, gemmes gap'et stadig. I kan altid vende tilbage og få anbefalingerne på et senere tidspunkt. Laver I en ny analyse, genberegnes gap'et automatisk.

BrandWriter

Skriv i jeres brandstemme

BrandWriter skriver i jeres brandstemme. Den har to arbejdsmåder: optimér en tekst, I allerede har, eller skriv nyt indhold fra bunden. Begge bygger på jeres brandidentitet, og I vælger hver gang, om teksten skrives mod jeres nuværende eller ønskede profil.

Optimér tekst

Forbedr en tekst, du allerede har. Optimeringen bygger videre på et BrandCheck og bruger de svagheder, tjekket fandt, som mål. Meningen bevares, og teksten beholder sit eget sprog. Se en før-og-efter-score på konsistens og differentiering, og finpuds med et klik: kortere, længere, mere aktiv eller mere konkret.

Skriv nyt indhold

Skriv fra bunden ud fra en kort brief. Du vælger indholdstype og længde, beskriver anledningen og lægger eventuelt materiale ved som filer eller links. Teksten skrives i brandets stemme og efter en anbefalet struktur for typen.

Skriv nyt foregår i to trin

Trin 1

Start brief

Du vælger indholdstype, sprog, længde og grundlag og beskriver kort, hvad teksten skal handle om. BrandWriter samler det til et brief med anledning, modtager, ønsket handling og vinkel, som du kan rette, før der skrives.

Trin 2

Skriv tekst

BrandWriter skriver den færdige tekst efter det godkendte brief. Bagefter kan du se en score og justere hele teksten (overskrift og brødtekst) inden for samme stemme. Har teksten en overskrift, kan du hente et alternativ til den med "Ny overskrift". Justeringerne vises i en løbende liste, og teksten gemmes under Nyt indhold.

Seks ting, det hjælper at kende

Grundlag

Du vælger, om teksten skrives mod jeres nuværende brandidentitet, som analysen måler den i dag, eller mod jeres ønskede profil fra assistenterne. Findes der ingen ønsket profil endnu, skrives der mod den nuværende.

Struktur

Hver indholdstype har en eller flere anbefalede skrivestrukturer, for eksempel omvendt pyramide til en pressemeddelelse eller STAR til en case. Strukturen styrer tekstens opbygning, og hver af dem er forklaret i ordbogen.

Pladsholdere

Mangler der en konkret oplysning, for eksempel en dato, et citat eller et tal, opfinder BrandWriter den ikke. Den sætter en pladsholder i teksten, som du selv udfylder. Pladsholdere vises med terracotta på skærmen.

Overskrift eller hook

Formen følger typen. Pressemeddelelse, nyhedsbrev og blog har en overskrift. Et LinkedIn-opslag har ingen, men åbner med et hook: de første linjer, der skal fange, før man klikker "se mere". En produktbeskrivelse bruger produktnavnet som titel.

Emoji

Du vælger, om teksten må bruge emoji: Anbefalet, Med eller Uden. Anbefalet lader BrandWriter følge brandets stemme, så nogle brands får emoji og andre ikke.

Fed skrift til LinkedIn

LinkedIn har ingen fed skrift i sin editor. På et LinkedIn-opslag kan du markere tekst og gøre den fed eller kursiv. Den holder, når du kopierer opslaget ind i LinkedIn.

Otte indholdstyper og deres grundelementer

Nogle indholdstyper har faste grundelementer, som teksten forventes at indeholde. Har du dem ikke ved hånden, sætter BrandWriter en pladsholder, så du kan udfylde dem bagefter.

PressemeddelelseDato, citat, boilerplate, kontaktinformation
JobopslagRolle, sted, frist, ansøgning
CaseKunde, udfordring, løsning, resultat
ProduktbeskrivelseProdukt, målgruppe
NyhedsbrevModtager, anledning
BlogartikelEmne, læserudbytte
LinkedIn-opslagØnsket handling
HjemmesidetekstSide og formål

Gem og genbrug

Gem dine tekster under Nyt indhold eller Optimeret tekst, og vend tilbage til dem, når du får brug for dem. Hver justering bliver en ny version, du kan vurdere igen, og lange lister kan foldes ned i et arkiv. BrandWriter arbejder kun med tekst; det visuelle vurderer du med BrandCheck.

Afklar din brief

Læs briefet strategisk, før arbejdet starter

Indsæt et brief som tekst, eller upload det som PDF eller Word – en mail, et udbudsdokument eller mødenoter. Med ét klik får I en strategisk læsning i seks blokke: briefets type, hvad teksten faktisk siger, hvad der mangler, briefets usagte antagelser om brandet, en færdig spørgsmålsliste til afklaring og et ærligt forslag til næste skridt i brandvju.

Læses mod brandets viden

Har brandet en analyse, en ønsket profil eller materiale i arkivet, efterprøves briefets antagelser mod den viden. Spørgsmål, platformen selv kan besvare, står aldrig på listen til kunden. Listen rummer kun det, I reelt skal have afklaret.

Punkter mærket "brandvju"

Punkter, der bygger på brandets viden i platformen, bærer et lille brandvju-mærke, så I altid kan se, hvad der kommer fra briefets egen tekst, og hvad der kommer fra jeres grundlag.

Rapport i præsentationsformat

Gemte læsninger kan hentes som en rapport med én slide pr. sektion – klar til kundemødet eller den interne afklaring.

Omsæt en anbefaling til et brief

På hver anbefaling finder I knappen "Omsæt til brief": den genererer et brief-udkast i syv blokke fra baggrund til budget, udfyldt med brandets dokumenterede viden. Felter, platformen ikke kender, markeres "skal udfyldes" og gættes aldrig. Udkastet lander direkte her, klar til redigering og afklaring.

Gemmes kun, når I vælger det

En læsning gemmes først, når I klikker Gem, og kan derefter genåbnes, arkiveres og udforskes videre i Spørg brandet.

Spørg brandet

Svar bygget på brandets egen viden

Stil et spørgsmål om brandet, og få et svar bygget på brandets egen viden i brandvju: analysen, den ønskede profil, de åbne anbefalinger, materialearkivet og jeres position i benchmarket. I kan stille opfølgende spørgsmål i samme samtale, og samtaler kan gemmes og genåbnes.

Altid i topmenuen

Feltet "Spørg brandet …" øverst på alle sider åbner et panel fra højre, som bliver åbent, mens du skifter side. Det ved, hvilket brand du har valgt, og hvilket afsnit du læser. Du kan også spørge om, hvordan brandvju virker, fx hvordan en score beregnes. Den slags svar er gratis for alle og bygger kun på vejledningerne, metodesiderne og ordbogen.

Svar med kilde

Hvert udsagn om brandet henviser til sin kilde – fx et analyseafsnit, den besluttede Tone-of-Voice eller en åben anbefaling. Assistenten skelner altid mellem, hvad analysen har dokumenteret, og hvad brandets eget materiale siger.

Ærlighed om grundlaget

Hvert svar viser, hvilket grundlag det er læst mod. Dækker brandets viden ikke spørgsmålet, siger assistenten det ærligt og peger på, hvilken funktion i brandvju der ville skabe grundlaget.

Kobling til jeres briefs

Fra en gemt brief-læsning kan I klikke "Udforsk i Spørg brandet" og fx få tjekket, hvilke af briefets spørgsmål platformen selv kan besvare, og hvilke der skal til kunden.

Benchmark og feltet

Spørger I til jeres position mod feltet, svarer assistenten med de samme fastfrosne benchmark-tal, som rapporten citerer: afsnittets typiske niveau, jeres bånd og kvadranterne. Den deler kun aggregater, aldrig andre enkeltbrands tal, og den hverken bekræfter eller afviser, om et bestemt brand indgår i feltet.

Samtaler gemmes kun, når I vælger det

En samtale gemmes først, når I klikker Gem, og ligger derefter under "Mine samtaler" på det valgte brand.

Download af resultater

Analyser, anbefalinger og resultater fra assistenterne kan downloades som rapporter – til eget brug eller til at dele med andre i organisationen.